Projektleder - Svendborg

Har du lyst til at være projektleder for ambitiøse automationsprojekter i en virksomhed i vækst? Brænder du for projektledelse af både store og små projekter med varierende kompleksitet? Trives du i et samarbejdsorienteret miljø, hvor der er let til grin og højt til loftet?

Så er det måske dig, der er vores kommende kollega! Vi søger lige nu en projektleder til vores kontor i Svendborg, hvor du vil blive en del af vores projektorganisation. På Svendborg-kontoret arbejder vi bl.a. med projekter inden for PtX, Biogas og den grønne omstilling.

Din nye hverdag som projektleder i Init

Som projektleder skal du gå forrest og eksekvere, mens du samtidig sørger for at opretholde en effektiv projektudførelse. Gennem alle projektets faser har du fokus på forventningsafstemning, risikovurdering og kvalitetskontrol. Mere konkret skal du bl.a.:

  • Sikre et professionelt samarbejde og et motiverende miljø for dit projektteam.
  • Holde styr på det økonomiske aspekt i projektet.
  • Sørge for, at kommunikationen blandt interne og eksterne parter fungerer optimalt. 

Hvis du også er interesseret i at udføre programmeringsopgaver, vil det være en fordel.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der er uddannet maskinmester, ingeniør eller har en anden relevant uddannelse. Du har erfaring med projektstyring/ledelse og har gode sprogkundskaber på dansk og engelsk i skrift og tale. Derudover hører vi meget gerne fra dig, der:

  • Er skarp i din kommunikation med både kolleger, kunder og leverandører.
  • Arbejder systematisk og struktureret for at sikre et højt fagligt niveau og det gode overblik.
  • Formår at motivere dit team.
  • Altid er parat til at sparre og dele ud af din viden.

Hvem er vi – og hvorfor skal du blive en del af Init?

Som vores nye projektleder bliver du en del af en læringsorienteret arbejdsplads med en nærværende ledelse, der går op i din trivsel og udvikling. Vi tilbyder bl.a. en konkurrencedygtig lønpakke og attraktive vilkår. Derudover kan du hos os forvente at opleve:

  • Stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde.
  • Et team af dygtige kolleger omkring dig, som du kan sparre med i hverdagen – og mulighed for at sparre med andre projektledere og specialister i Inits øvrige afdelinger.
  • Et fællesskab, hvor man engagerer sig i hinanden og jævnligt afholder sociale arrangementer.

Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden indenfor Industriel IT og Automation.                                                          

Er du vores nye projektleder?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Du ansøger stillingen ved at udfylde formularen og uploade dit CV samt eventuelt en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Karsten Andersen på kan@initgroup.com eller 93 39 29 14.

Apply
Share in your network Share on LinkedIn Print Tip a friend
Deadline: Vi behandler ansøgninger løbende
Location: Svendborg
Working hours: Full time
Job type: Permanent
Contact person:
Karsten Andersen Head of Projects kan@initgroup.com +4593392914
Init Group
Gladsaxevej 382
2860 Søborg
+45 39 53 73 00
Powered by Emply