Projektingeniør - PLC

Vil du arbejde med spændende automationsprojekter, hvor du både programmerer, tester og idriftsætter løsninger? Trives du i et uformelt miljø, hvor samarbejde og godt kollegaskab er i fokus? Og har du lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst, der prioriterer din faglige og personlige udvikling?

Så er det måske dig, vi søger! På grund af høj kundetilfredshed og stor efterspørgsel søger vi nu en projektingeniør til vores kontorer i Værløse eller Søborg. Du bliver en del af vores projektorganisation, hvor du får mulighed for at præge og levere spændende automationsløsninger – på både store og små projekter.

Din nye hverdag som projektingeniør hos Init

Som projektingeniør bliver du en central del af projektteamet, der udvikler skræddersyede automationsløsninger til vores kunder. Du kan være med i hele projektforløbet – fra indledende kundedialog og design til implementering, test og aflevering.

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Designe, specificere, programmere og implementere PLC- (og evt. SCADA) baserede løsninger.
  • Fejlfinde, optimere og videreudvikle eksisterende programmer og udstyr.
  • Bidrage til dokumentation, styringsbeskrivelser og procedurer.
  • Samarbejde tværfagligt både internt og eksternt – for at sikre succesfuld integration af dine automationsløsninger.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har teknisk flair og motiveres af at finde gode automationsløsninger i praksis. Du trives i et miljø med faglig sparring og videndeling, hvor du både kan udfordre og udvikle dig. Du har en relevant teknisk baggrund som ingeniør, automationsteknolog, maskinmester eller lignende. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har mindst et par års praktisk erfaring med PLC-programmering – gerne Siemens eller Rockwell.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver.
  • Trives i samarbejde og bidrager aktivt med sparring og videndeling i teamet.
  • Kommunikerer klart og professionelt med både kunder, kolleger og leverandører.

Hvorfor blive en del af Init?

Hos Init bliver du en del af en læringsorienteret arbejdsplads med nærværende ledelse og fokus på trivsel og udvikling. Du kan bl.a. forvente:

  • Spændende projekter inden for moderne teknologier.
  • Stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.
  • Et team af dygtige kolleger omkring dig, som du kan sparre med i hverdagen.
  • En kultur, hvor vi spiller hinanden gode – med plads til grin og fællesskab.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig! Søg stillingen via formularen og upload dit CV (og evt. en ansøgning).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Ghodt på mail pgo@initgroup.com eller telefon 40 79 55 88.

Hvem er vi?

Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – “We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden inden for Industriel IT og Automation.

Apply
Share in your network Share on LinkedIn Print Tip a friend
Deadline: Vi behandler ansøgninger løbende
Location: Lynge, Søborg, Værløse
Working hours: Full time
Job type: Permanent
Contact person:
Per Ghodt General Manager pgo@initgroup.com +4540795588
Init Group
Gladsaxevej 382
2860 Søborg
+45 39 53 73 00
Powered by Emply