Projektingeniør (PLC) - Svendborg

Er du i dit es, når du programmerer PLC-applikationer og udvikler software? Trives du i et uformelt miljø, hvor godt kollegaskab og samarbejde er nøgleord? Og vil du være en del af en spændende virksomhed, der prioriterer din trivsel og udvikling?   

Så er det måske dig, der er vores kommende kollega.  På kontoret i Svendborg er vi et team af medarbejdere med stærke specialistkompetencer inden for automation, som arbejder med komplekse totalløsninger – fra projektering til aflevering. Vi oplever høj kundetilfredshed og stor efterspørgsel – og derfor søger vi lige nu en engageret projektingeniør. 

Din nye hverdag som projektingeniør hos Init 

Som projektingeniør hos Init vil du udvikle skræddersyede løsninger til vores kunder på både store og små projekter. Du vil deltage i alle faser af projektet – fra det indledende kundemøde til implementering, test og aflevering. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: 

  • Design, programmering og implementering af PLC-styrede automationsløsninger. 
  • Fejlfinding, vedligeholdelse og optimering af eksisterende programmer og udstyr. 
  • Tværfagligt samarbejde både internt og eksternt for at sikre succesfuld integration af dine automationsløsninger. 
  • Udvikling og dokumentation af automationsstrategier og -procedurer. 

Du vil være en del af vores projektorganisation, som arbejder inden for forskellige forretningsområder såsom miljø & energi, pharma, industri og føde- og drikkevarer. Dine kompetencer og interesser afgør, hvilke af vores forretningsområder du bedst vil kunne indgå i. 

Hvem er du? 

Vi leder efter en kollega, der har en baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende og har erfaring med PLC-programmering fra en tilsvarende rolle. Erfaring med Siemens PLC vil være en fordel. Derudover ser vi gerne, at du: 

  • Er god til at kommunikere med kolleger, kunder og leverandører – både på dansk og engelsk. 
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams og går struktureret til dine arbejdsopgaver. 
  • Er en holdspiller og vellidt kollega, som forstår vigtigheden af at sparre og dele ud af din viden. 

Hvorfor blive en del af Init? 

Som vores nye kollega bliver du en del af en læringsorienteret arbejdsplads med spændende automationsprojekter og et stærkt fællesskab. Hos os vil du opleve: 
 

  • En nærværende ledelse, der prioriterer din trivsel og udvikling  
  • Mulighed for ansvar og indflydelse på projekterne – samt stor frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde. 
  • En konkurrencedygtig lønpakke. 
  • En kultur, hvor der er let til grin og højt til loftet understøttet af diverse sociale arrangementer - f.eks. grillaftener, gaming-aftener og skiture. 

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! 

Du ansøger stillingen ved at udfylde formularen og uploade dit CV samt evt. en ansøgning.  

Hvis du har spørgsmål eller blot er nysgerrig på at høre mere om rollen og Init, er du meget velkommen til at kontakte Karsten Andersen på mail: kan@initgroup.com eller tlf. +4593392914. 

Om Init 

Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden inden for Industriel IT og Automation. 

Apply
Share in your network Share on LinkedIn Print Tip a friend
Deadline: Vi behandler ansøgninger løbende
Location: Svendborg
Working hours: Full time
Job type: Permanent
Contact person:
Karsten Andersen Head of Projects kan@initgroup.com +4593392914
Init Group
Gladsaxevej 382
2860 Søborg
+45 39 53 73 00
Powered by Emply