Projektingeniør med projektledelsesopgaver

Brænder du både for teknikken og for projektledelsen? Vi har en rolle, hvor du får mulighed for at arbejde med begge dele. 

Som vores nye projektingeniør i Værløse får du en alsidig rolle, hvor du både bidrager med dine PLC-kompetencer og hjælper med at drive projekterne i mål. Rollen passer både til dig, der allerede har erfaring med projektledelse, og til dig, der gerne vil vokse ind i det.

 

Om stillingen

Du bliver en central del af projektteamet, der udvikler skræddersyede automationsløsninger til kunder inden for bl.a. industri og forsyning. Du følger projekterne hele vejen, fra indledende kundedialog til idriftsættelse og aflevering. Du er tæt på teknikken og arbejder hands-on med automationsløsningerne, samtidig med at du sikrer overblik og fremdrift i projekterne. 

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Designe, programmere og implementere PLC- og evt. SCADA-baserede løsninger
  • Fejlfinde, optimere og videreudvikle eksisterende programmer og udstyr.
  • Lede mindre automationsprojekter og understøtte gennemførslen af større projekter fra planlægning til aflevering.
  • Bidrage til projektgennemførelsen gennem bl.a. behovsafdækning, ressourceplanlægning, koordinering, kundedialog samt opfølgning på fremdrift og leverancer.

 

Hvem er du?

Du har måske allerede erfaring med projektledelse - eller har et godt overblik og gode kommunikationsevner samt et klart ønske om at udvikle dig i den retning. Samtidig har du en relevant teknisk baggrund som f.eks. ingeniør, maskinmester eller automationsteknolog og erfaring med PLC- og evt. SCADA-programmering.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har mindst 3 års erfaring med PLC-programmering, gerne i Siemens og/eller Rockwell.
  • Har erfaring med projektarbejde og idriftsættelse af anlæg, gerne inden for forsyning eller industri
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når flere opgaver kører parallelt.
  • Kan formidle tekniske løsninger klart og forståeligt til kunden.
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk med kunder, kolleger og leverandører.

 

Hvorfor blive en del af Init?

Du får en varieret hverdag, hvor du både løser tekniske opgaver og er med til at drive projekterne i mål. Din indsats gør en direkte forskel for kundernes drift, og du kan se resultatet af dit arbejde, når anlæggene kører. Du kan bl.a. forvente:

  • Fokus på din faglige og personlige udvikling og en rolle med ansvar, som vokser over tid
  • Frihed under ansvar og stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde.
  • Et team af dygtige kolleger, som du altid kan sparre med
  • Et stærkt fællesskab med sociale arrangementer og plads til grin.
  • En konkurrencedygtig lønpakke og en god frokostordning.

 Du kan læse mere om Init som arbejdsplads på vores hjemmeside.

 

Er du vores nye projektingeniør?

Så ser vi frem til at høre fra dig! Du søger stillingen ved at udfylde ansøgningsformularen og uploade dit CV og evt. en ansøgning. Vi behandler ansøgninger løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Ghodt på tlf. +4540795588 eller mail: pgo@initgroup.com

 

Om Init

Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden inden for Industriel IT og Automation.

Apply
Share in your network Share on LinkedIn Print Tip a friend
Deadline: Vi behandler ansøgninger løbende
Location: Værløse
Job type: Permanent
Contact person:
Per Ghodt Head of Department & Sales Manager Offshore pgo@initgroup.com +4540795588
Init Group Aps
Init Denmark A/S
Init Norway AS
Init Sweden AB
Init Industry AB
Powered by Emply