HR-medarbejder

Brænder du for at sikre professionel, struktureret og driftssikker HR-administration? Trives du i en alsidig rolle med en bred kontaktflade? Og kan du se dig selv i et team, hvor samarbejde, sparring og godt humør går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger lige nu en ny kollega til vores HR-team, som – udover dig – består af fire HR-specialister og vores Head of HR. 

Din nye hverdag som HR-medarbejder

Som vores nye HR-medarbejder spiller du en nøglerolle i at sikre effektiv HR-administration, datahåndtering og support til organisationen. Du sørger for, at vores administrative HR-processer kører smidigt samtidig med, at du har øje for de personalejuridiske forhold. I hverdagen samarbejder du tæt med både ledere, medarbejdere og kolleger i HR, IT og Finance. Dine primære arbejdsopgaver omfatter: 

  • Support og rådgivning til ledere og medarbejdere, bl.a. gennem effektiv håndtering af henvendelser til vores HR-mail
  • Udarbejdelse og administration af diverse personalejuridiske dokumenter – f.eks. kontrakter, allonger og praktikaftaler – samt indhentning og arkivering af attester, godkendelser og tilladelser
  • Håndtering af diverse ordninger – herunder barsel, sygdom, fravær, forskerskatteordning mv.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af medarbejderdata i HR-systemet (vi bruger Emply)
  • Vedligeholdelse og optimering af HR-processer, deltagelse i HR-projekter, koordinering og ad hoc-opgaver.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der har en relevant uddannelse, f.eks. indenfor kontor, og som har solid erfaring med HR-administration, drift og support – med kendskab til personalejura. Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er struktureret og har blik for detaljer – uden at miste det store overblik
  • Har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver 
  • Trives med at udvikle og optimere processer
  • Er samarbejdsstærk og serviceorienteret i dialogen med mange forskellige interessenter.

Hvorfor skal du blive en del af Init? 

Hos os bliver du en del af en uformel arbejdsplads, hvor der er fokus på din trivsel og udvikling. Vi tilbyder bl.a.:

  • Spændende, afvekslende opgaver og frihed til at tilrettelægge dit arbejde
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores processer – og dine opgaver
  • Et team af dygtige kolleger omkring dig, som du kan sparre med i hverdagen
  • Et fællesskab, hvor man engagerer sig i hinanden og jævnligt har sociale arrangementer – f.eks. skiture, løbeklub og vinsmagning.

Er du vores nye HR-medarbejder? 

Så ser vi frem til at høre fra dig! Du søger stillingen ved at udfylde formularen og uploade dit CV (og evt. ansøgning) hurtigst muligt. Vi ser gerne, at du kan starte omkring den 1. september.

Hvem er vi? 

Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden inden for Industriel IT og Automation.

Apply
Share in your network Share on LinkedIn Print Tip a friend
Deadline: Hurtigst muligt - vi behandler ansøgninger løbende
Location: Søborg
Working hours: Full time
Job type: Permanent
Contact person:
Camilla Louise Tang HR-specialist calt@initgroup.com +4524264760
Init Group
Gladsaxevej 382
2860 Søborg
+45 39 53 73 00
Powered by Emply